top of page

Giv slip i dine bekymringstanker

  • reloadaarhus
  • 25. feb. 2021
  • 2 min læsning

Oplever du din krop prøver at fortælle dig noget ved, at sende dig nogle signaler. Sover du dårligt, vågner op kl 05.00 om natten og ligger og tænker over noget, du rent faktisk ikke kan gøre noget ved midt om natten.


Bekymringer kan føre til stress og angst i kroppen, og det fortæller den os. Derfor er det vigtigt, at lytte til den. For den prøver at fortælle os, at vi skal huske at passe på os selv.


ree

Nogle bekymringer kan være gavnlige indtil et vist punkt. De kan være gavnlige, hvis de fører til hjælpsomme handlinger, dvs. at du kan gøre noget ved problemet.


Rammes du af bekymringerstanker, du har svært ved at give slip i, fordi det får dine tanker til at myldre oppe i dit hoved. Så er der måder du kan træne dine hjerne i at give slip i dem.


Mental træning kræver at du ikke bare prøver at minde dig om disse redskaber én eller to gange. Vi bøvler alle sammen med bekymringer, vi er derfor ikke alene om dem.


Det handler om, at finde ud af om du kan gøre noget ved problemet, altså hvad kan du gøre.


Når bekymringen dukker op, så spørg dig selv, om det er et problem jeg har lige nu og her - og kan jeg gøre noget ved det? Kan du ikke gøre noget ved det nu, så har du ikke noget at bekymre dig om. Så prøv at fortæl dig selv, "Nu giver jeg slip på bekymringen og forsøger at rette min opmærksomhed ud ad og tilbage til det jeg var i gang med, da jeg blev fanget af bekymringen".


Kan du gøre noget ved din bekymring nu og her, så har du heller ikke noget at bekymre dig om. Du kan berolige dig med, at du kan gøre noget ved bekymringen, og at du har gjort, hvad du kan for nu. Forsøg derfor at give slip i bekymringen, for du har nu handlet konstruktivt på den.


Bekymringstanker er ikke en god idé uanset. Ret derfor din opmærksomhed tilbage til det, du var i gang med, da du blev fanget af bekymringen.


Det handler om, at give slip i tankerne, og prøve at ikke lade dem styre dig i nuet. Prøv at undlade at give dem alt for meget opmærksomhed, og ret i stedet din opmærksomhed ud ad, til hvad der sker lige nu og her.


Lyt hvis du er midt i en samtale med en veninde, så ret fokus mod det hun siger. Går du en tur uden for, så ret din opmærksomhed mod alt det der sker rundt omkring dig, fornem de lyde og dufte der er.


Det kræver øvelse, for det er en naturlig del af vores hjerne at bekymre sig, så vær tålmodig og mind dig selv om at øve lidt hver gang der dukker en bekymring op.

 
 
 

Comments


bottom of page